Biløkonomuddannelsen har traditionen tro afholdt Biløkonomdagen i samarbejde med Q8 Oils.
Første indlægsholder var remarketing director Michael Stig Nielsen fra ALD Automotive med et indlæg om ”Clicks and Bricks – fra traditionelt bilsalg til onlinehandel”. ALD har oplevet et stigende onlinesalg i 2019 med en vækst på 15 procent.
Johan Schjødt fra Autouncle fortalte historien omkring, hvordan Autouncle gennem tiden har ændret sig fra at have fokus på clicks til at have fokus på at skabe kontakt mellem kunde og bilforhandler, herunder at hjælpe forhandlerne med en effektiv opfølgning på leads. Autouncle har simpelthen en garanti for effekt, ”No cure no pay”, som Johan Schjødt udtalte det.
Rasmus Haar Aagaard fra Kia Import Danmark fortalte om de spændende perspektiver omkring udviklingen af markedet for elbiler i verden og i Danmark, hvor Kia ser sig selv i en ledende position med deres plugin-hybrider.
Foredragene fra de to første indlægsholdere kan findes på http://bilokonom.com/dokumenter/ lige som der kan findes artikler på www.motormagasinet.dk